Contest med MagLoop

Posted on Posted in teknik

I den forgangne weekend afholdt ARRL deres årlige CW contest. Jeg havde ikke planlagt at deltage, men ville lytte lidt med på 40 M med min nyeste mag loop antenne lavet af en gammel alu-cykelfælg.


Loopen er 66 cm i diameter med en 2,5 cm bred fælg. For at reducere skin-modstanden mest muligt er fælgen blevet poleret så alle synlige urenheder er fjernet.Det første billedet viser loopen monteret på et fotostativ. For at få tyngdepunktet så lavt som muligt er afstemningskondensatoren placeret i bunden af loopen, mens koblingssløjfen sidder i toppen. Med en 2 x 500 pf kondensator, koblet som en split-stator, kan loopen afstemmes fra 30 MHz til lidt under 10 MHz.

Loopen virker ret godt sammen med min KX3 på 20 M og op. På 40 M, kunne jeg konstatere at støjgulvet hos mig faldt med omkring 4 S grader i forhold til min groundplane. Jeg kunne høre stationer, jeg ikke normalt kan høre. Men virkningsgraden er desværre kun ca 4% på 40 M, så mine signaler er også ca. 2 S grader svagere end på groundplanen.
Med den anvendte afstemningskondensator et det kun muligt at køre QRP, så der var lagt op til en udfordring. For at kunne afstemme til 40 M måtte jeg yderligere sætte en kondensator parallel med afstemningen.Det skulle vise sig at være den første udfordring. Selv med 5 W ud er den beregnede loop strøm 10-12 A på 40 M. Det kræver kraftige forbindelser. Det andet billede viser de kobberbånd, der forbinder loopen med drejekondensatoren. Alle mine glimmerkondensatorer blev temmelig varme, så jeg ende med endnu en drejekondensator parallelt med afstemningen. Næste udfordring er båndbredden.

På 40 M er den kun ca 10 KHz mellem 1:2 SWR frekvenserne, så med antennen placeret ude i haven, måtte jeg nøjes med et lille frekvensvindue, og så prøve at fange de stationer, der kom forbi.

Resultatet af nogle timer to aftener og en søndag morgen blev 17 QSOer, 51 points, 9 stater og 459 points.
Alle QSOer va med "super"stationer med store antenner placeret på Østkysten af USA. Nogle hørte mig i
første kald, andre måtte der arbejdes lidt med. Bortset fra et par stationer lod det sig trods alt gøre! Jeg forsøgte at kalde CQ et par gange, for at se om jeg kunne høres af en af de mange Reverse Beacon Stationer i USA, men det lykkedes aldrig, og de plejer ellers altid at kunne høre godt. Måske var de lukket ned, fordi stationerne blev brugt i testen. Det er ikke dette set-up man skal bruge for at få en god placering, men jeg lærte, at jeg på de lave bånd fremover skal have en loop-antenne til at lytte på. Den lave båndbredde spiller ikke så stor rolle på modtageren.

Det var en imponerende modtageforbedring i forhold til min groundplane. Groundplanen kan så bruges til at sende på.
På de højere bånd, hvor loopens virkningsgrad er meget højere, eller til QSOer i Europa vil loopen virke fint.

73 OZ7BQ Hans Jørgen

Del denne side
Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *